TV2 Charlie
TV2 Charlie

TV 2 Charlie

TV 2 Charlie er en af søsterkanalerne til hovedkanalen TV 2 – vel at mærke en af de meget populære søsterkanaler. TV 2 Charlie gik i luften tilbage i 2004 og har siden udviklet sig til at blive en stor succes. Kanalen har i mange år været blandt de mest sete kanaler herhjemme, hvilket understreger den store popularitet.

TV 2 Charlie har – sammenlignet med de øvrige kanaler fra TV 2 – en noget ældre målgruppe. Det er nemlig især de ældre, der ser kanalen, men der er også masser af familieprogrammer at finde på kanalen. Planen var, at kanalen skulle være navngivet Tango, men navnet endte med at blive Charlie.

Gennem tiden er det blevet til mange fantastiske programmer på kanalen. TV 2 Charlie har bl.a. forkælet de mange seere med programmer som Charlie Quizzen, Fællessang på Charlie, Spørg Charlie, Grimasser der passer, Lige i Skabet, Ærligt og kærligt og mange flere.

TV 2 Charlie bugner med dansk underholdning for det modne publikum

TV 2 Charlie er altid garant for underholdning, der primært er tilegnet det modne publikum. Indholdet på kanalen spænder bredt og tæller bl.a. talkshows, danske filmklassikere, musik og meget mere. Kanalen har især mange seere i aldersgruppen 50+.

Meget er sket siden 2004, hvor den første udsendelse blev sendt, men også den dag i dag er TV 2 Charlie et hit hos danskerne. Der bliver hver dag sendt en verden af både danske og udenlandske programmer.

Du kan bl.a. se følgende danske programmer på TV 2 Charlie:

- Hvem vil være millionær?
- Lykkehjulet
- Stjerner på stribe
- Jarls Quizshow
- … og mange flere!

Hvem vil være millionær? og Lykkehjulet er to gode eksempler på programmer, der aldrig går af mode. Det er nogle af favoritprogrammerne hos seerne af TV 2 Charlie, og så er det måske ikke så mærkeligt, at disse programmer ofte er en del af kanalens sendeflade.

Du er i godt selskab med Michael Meyerheim og mange flere

Når du ser TV 2 Charlie, så er du altid i godt selskab, uanset hvilket program der måtte blive sendt. Det er for eksempel tilfældet, når der er Spørg Charlie på programmet. Dette program styres af selveste Michael Meyerheim, der inviterer kendte danskere til at hjælpe de trofaste seere med diverse dilemmaer.

Er du lige så begejstret for Michael Meyerheim, som TV 2 Charlies øvrige seere, så har du endnu en god grund til at få denne kanal. Du kan også opleve Mikkel Kryger i Lykkehjulet eller Christian Degn i Hvem vil være millionær? Endnu en gang er du i fremragende selskab.

Nyd også gode film og serier

Det er ikke kun danske programmer, der dominerer sendefladen hos TV 2 Charlie. Faktisk bliver der også sendt masser af gode film og serier. Ofte bliver der sendt mange afsnit i træk af den samme serie, så er du i humør til et rigtigt seriemaraton, så skal TV 2 Charlie nok sætte rammerne.

TV 2 Charlie byder bl.a. på følgende serier:

- Amys ret
- Fornyet mistanke
- Bjerglægen
- Kommissær Rex
- Vingårdens arving
-… og mange andre pragtfulde serier!

Sådan får du TV 2 Charlie

Med så mange sjove talkshows, quizprogrammer, film, serier og anden underholdning kan du næsten ikke være i tvivl længere; selvfølgelig skal du have TV 2 Charlie.

Hos YouTv kan du frit vælge de tv-kanaler, som du finder mest interessante, og du betaler kun for de tv-kanaler, du vælger til din pakke. Du kan i princippet nøjes med at vælge TV 2 Charlie, men du kan også vælge nogle af de mange andre tv-kanaler. Når du har oprettet dig, så kan du downloade vores app, som du let kan tilgå via din smartphone, tablet eller laptop. Log derefter ind og nyd den gode underholdning fra TV 2 Charlie og de andre valgte tv-kanaler.