TV2 Fri
TV2 Fri

TV 2 Fri

TV 2 Fri har lige siden lanceringen i maj 2013 været en populær tv-kanal hos mange danskere. Idéen var at skabe en kanal, der havde fokus på hobby, have, bolig, vejr og meget andet inden for fritid og friluftsliv. Denne idé har TV 2 holdt fast i, og derfor er der ikke ændret det store på konceptet siden 2013.

TV 2 Fri har gjort sig positivt bemærket med programmer som Krejlerkongen, Fantastiske fund, Den store pottedyst og mange andre programmer. Desuden har kanalen præsenteret nogle af de helt store personligheder inden for dansk fjernsyn, eksempelvis Hans Pilgaard, Jørgen Leth og Lene Beier.  

Ønsker du at vide mere om TV 2 Fri som kanal? Og går du med tanker om at føje kanalen til din tv-pakke? Så læn dig tilbage og læs med her.

TV 2 Fri er landets førende fritids- og friluftskanal

TV 2 Fri skiller sig ud fra mængden af tv-kanaler ved at have specialiseret sig i få emner; hovedsageligt fritid og friluftsliv. Denne tv-kanal er altså for dig, der interesserer dig for hus, have, gør-det-selv arbejde og lignende emner. Du kan tilegne dig en masse viden og samtidig blive inspireret.

TV 2 Fri leverer inspiration og underholdning døgnet rundt, så uanset hvornår du har tid til at se fjernsyn, så kan du svinge forbi TV 2 Fri. Kanalens liste over interessante programmer er efterhånden rigtig lang og tæller bl.a. følgende:
- Bolighjælp på vej
- Krejlerkongen
- Loppe Deluxe
- Hjemme bedst
- Franske loppefund
- Fantastiske Hammerslag
- Hvem byder bedst
- … og mange andre anbefalelsesværdige programmer!

TV 2 Fri er, som du måske kan fornemme ud fra ovenstående, begejstret for programmer om loppefund. Er du også fascineret af denne verden, så vil du helt sikkert elske programmer som Loppe Deluxe, Krejlerkongen og Franske loppefund, der udgør en relativ stor del af sendefladen hos TV 2 Fri.

Alt fra haveprogrammer til livsstilsprogrammer og rejseprogrammer

TV 2 Fri sætter fokus på livsstilsområdet, med alt hvad det indebærer. Forskellige mennesker har forskellige livsstile, og derfor vises der da også både rejseprogrammer, haveprogrammer og mange andre programmer på kanalen. Det er ikke sikkert, at du som seer kan relatere dig til det hele, men om ikke andet kan du blive inspireret og underholdt.

Ønsker du mere viden om de programmer, der bliver sendt på TV 2 Fri, så tag et kig på deres tv-oversigt, hvor der er meget mere info at hente om programmerne.

Disse personligheder kan du opleve på TV 2 Fri

TV 2 Fri – og deres mange spændende programmer – rummer et utal af spændende personligheder. Har du fulgt lidt med i, hvad der har rørt sig inden for tv-verdenen de seneste år, så har du helt sikkert stødt på nogle af disse personligheder før. I programmerne kan du bl.a. opleve Hans Pilgaard, Mikkel Beha, Ulla Terkelsen, Cecilie Hother og Lene Beier.

Især Lene Beier, der er kendt fra programmer som Landmand søger kærlighed, Kurs mod fjerne kyster ekstra, En stor dag på godset og Mit livs eventyr har taget danskerne med storm. Lene Beier kommer med en enorm charme, en naturlig evne til at kunne tale med alle mennesker og en unik evne til at skabe en rar og afslappende atmosfære uanset situationen.

Førnævnte personligheder – og mange andre – sørger for, at du altid er i godt selskab, når du ser TV 2 Fri. Ligeledes kan du altid forvente, at billed- og lydkvaliteten er i top på kanalen, hvilket ligeledes er med til at sikre en god seeroplevelse.

Oplev også film uden afbrydelser

TV 2 Fri er ikke en filmkanal, men fra tid til anden vil du kunne opleve en god film på tv-kanalen. Det er typisk i weekenden, at der bliver vist en god film uden afbrydelser. Endnu en gang er det en god idé at holde øje med tv-oversigten, så du ved, hvad der bliver sendt i weekenden. Er der ingen film på programmet, så kan du være sikker på, at der bliver vist nogle af de mange populære programmer fra kanalen. Er du filmelsker, så kan du med god grund tage et kig på nogle af TV 2’s øvrige kanaler.

Sådan får du TV 2 Fri

Lyder TV 2 Fri som en fantastisk kanal i dit hoved? I så fald bør der ikke herske nogen tvivl om, at kanalen bør være en del af din personlige tv-pakke. Du kan jo lige så godt gå med de kanaler, der indholdsmæssigt matcher flest af dine ønsker og behov.

TV 2 Fri kan – ligesom TV 2’s andre populære kanaler – fås gennem YouTv. Når du mixer din egen tv-pakke, så skal du blot lige sørge for at vælge denne kanal. Vælger du kanalen, så vil du have adgang til den umiddelbart efter, at du har afsluttet bestillingsprocessen. Og så kan du selvfølgelig se TV 2 Fri via enhver enhed, eksempelvis din smartphone eller laptop. Du vil senere kunne skifte TV 2 Fri ud igen, hvis kanalen ikke helt levede op til dine forventninger.